Rapport fra EM Master Bænkpres i
Hagodange, d. 21- 23 okt 2010
Jan Vestergaard rapporterer fra stævnet
Her er lige en bette rapport fra Hagodange (h´et er stumpt) i Frankrig, EM-Bænk for masters.
Deltagere på denne tur var: Finn Knudsen, Allan Fuglsang, Hans Jørgen Jørgensen, Jens Mosskov go Jan ”Vagn” Vestergaard.
Dag 1 (onsdag)
Afrejse dag fra Danmark, vi tog flyveren fra Aalborg kl 1330 og skulle mødes med Finn og Allan i Københavnstrup.
Vel ankommet til lufthavnen fandt vi de to herre siddende ved et bord med kaffe.
Finn og Allan havde haft noget døj med indtjekningen men var dog klar til afgang. Så skulle vi lige igennem det obligatoriske sikkerhedstjek inden vi blev losset på flyet.
Flyveturen var på ca. halvanden time så det var jo bare en hyggetur.
I Luxemborg blev vi hentet af nogle noget forvirret franskmænd som ikke lige havde så meget styr på tingene så det gjord noget, så vi blev nød til at vente en lille time på to løftere mere som skulle ankomme.
Af sted det gik mod Hagodange hvor vi skulle løfte, der var teknisk møde kl 1900, men vi ankom dog først kl 1930.
Hans Jørgen og Allan gik dog til mødet for lige at få det sidste med.
Ved 2030 tiden var der så afgang mod hotellet, som lå ca. 20 min kørsel væk, jeg må indrømme at jeg dælme aldrig kørt i en by med så mange rundkørsler før som i denne, nøj det var træls.
Ankommet til hotellet blev vi booket ind og fik vores bagage smidt ind, vi jyder havde bestilt enkeltværelser, men Allan og Finn havde bestil et dobbeltværelse og det fik de, der var kun en dobbelt seng. Damen bag disken spurgte om de var gift og grinede lidt af dem. Efter lidt søgen fandt hun dog et værelse til dem med 2 enkelt senge og det var de lidt mere tilpas med. De mente dog det var noget jeg havde fikset, men billigt var det jo.
Så var der tid til lidt føde. Hans Jørgen som kender gud og hver mand, havde lige spottet nogle englændere som han kendt og de kunne anbefale en god restaurant, så der daffede vi da ned. Buffalo Grill hed stedet og man var da ikke i tvivl om at det var amerikansk inspireret, for den da, der var pyntet op med al verdens tingel tangel.
Maden var rigtig god og der var nok af den så det var jo fint.
Under middagen underholdt Allan med at fortælle os, at dem der vandt en guld skulle betale maden for de andre næste dag, en udtalelse han ikke havde regnet med ville komme til at koste ham.
Hjem i seng og klar til morgendagens strabasser.
Dag 2(torsdag):
Vi fik lige en gang fransk morgenmad, ikke noget at skrive hjem om men det lagde da lige bunden, inden vi skulle på tur. Bussen kom til tiden, det skulle vise sig at det så var den eneste gang på denne tur det skete, flere rundkørsler og en chauffør der i den grad viste hvor speederen sad..
Vi ankom i god tid, så der var tid til lidt kaffe og snak inden de 3 gamle skulle vejes ind kl. 10
De var vist alle i ok form, vægten var da i vinkel..
Hans Jørgen skulle i ilden i første gruppe og Allan og Finn i fjerde gruppe, så der var masser af tid til dem alle.
Gruppe 1 skulle starte kl. 1200, så Hans Jørgen gik i gang med sin opvarmning og det så rigtig godt ud for ham.
Hans Jørgen havde valgt at lægge ud på 150 kg, første forsøget var ikke nogen succes, den kom simpelthen ikke op. Den værste modstander Hr. Lee fra england fik de 150 i sit første forsøg, han øgede til 155, mens vi lige tog en tur mere på 150.
Hans fik de 150 i anden runde dog ikke så overbevisende. Englænderen bommede de 155, så nu førte vi.
Vi smed en seddel på 155, for at presse englænderen op på 157,5, en franskmand havde ønsket 152,5 i tredje. Da englænderen ikke sænkede sin vægt, blev vi enige om at vi skulle forsvare os mod franskmanden da vi ikke havde den store fidus til englænderen kunne nappe de 155.
Hans Jørgen skulle først på og bommede, det samme gjorde franskmanden, så nu var sølvet da hjemme og det var bare at vente på at englænderne gjorde det samme, men det sket så bare ikke, han fik vægten op og vandt så guld.
Hans Jørgen fik sin sølv, en dansk rekord, så han var vist godt tilfreds.
Efter indmarch, som Allan klarede med maner, var vi så små ved at være klar til de gamle folk i de tunge klasser.
Allan og Finn skulle løfte i samme gruppe så vi måtte i gang.
Her må jeg squ lige sige at enten er de meget meget dovne eller også er det alderen der gør det, men opvarmning er ikke noget de herre gør en masse i må man sige.
Serien blev 60-100-120 trøje på, et løft på 180 til klods 2 og de var klar, godt nok ca 30 min før de skulle løfte, men de betød ikke rigtig noget for dem. Som en meget ansvarlig coach prøvede jeg at lokke dem til at tage et løft mere på klodsen for lige at holde varmen, men her var svaret fra dem begge to ”de gider vi squ ikk”, så var det da på plads.
Vi kom i gang, Allan var første mand på scenen, Allan havde valgt 182,5 som start vægt, Allan havde godt nok sagt at han kunne have lidt problemer med at løfte røven, men det havde han tydligvis glemt for den blev nede og Allan løftede vægten let og elegant. Allan´s værste modstander fra Finland startede på 200 som han klarede ok.
Vi bestilte 190 til Allan, Finnen valgt at øge til 212,5 da han vist ikke regnede med Allan som en fare (DUMT BØV).
Allan løftede flot de 190, stadig med røven solidt plantet i sædet. Finnen var chanceløs på de 212,5 så nu øjende vi muligheden for at tage røven på ham.
Vi bestilte 200 til tredje, og Finnen gik på de 212,5 igen.
Vi fik justeret og rykket i Allan´s trøje og var klar, lige som Allan skulle ind sagde han ”stik mig en lussing” og gloede da lige lidt og tøvede et øjeblik, så smak jeg ham en fortjent ørefigne, Allan løb ind til stativet smækkede de 200 op, godkendt til vores store jubel. Så ventede vi bare på at Finnen skulle bomme igen og det gjorde han squ. GULD til DK og vild jubel, det var fandme fedt og jeg tror da den gamle Århus dreng blev både overrasket og glad, selv om det vist (fugl)-sang for det ene øre.
Finn løftede samtidig med Allan, så her er lige et ref af det også ellers vil det vist blive noget rod…
Finn startede på 195, som var pisse lette selv om han syntes det modsatte, men det skulle han nu ikke bestemme, så der kom 205 på stangen og dem klarede Finn også til stor tilfredshed. Det var enda på trods af at Finn skulle underholde med at ”ro” dem ned til brystet, som om han sad i en kajak.
Jeg havde egentlig bestemt at vi skulle have et VR-forsøg på 213, men der blev jeg squ klogere, den gamle ”gad squ ikke” for så skulle vi bare vente så pisse længe på det doping sjov og det menet Finn ikke vi havde tid til, han er sgu sjov ham Finn….
Nå vi måtte ”nøjes” med de 210 på stangen, og dem havde Finn vist bestemt sig for han heller ikke gad løfte for den blev lagt stille ned men ikke meget op.
GULD til DK igen, Finn vandt vist med 40-50 kg til nr 2, så der var aldrig tvivl om udfaldet her.
Så var der uddeling af medaljer til de 3 glade ”drenge” fra DK. Må sige at det var stort at stå der og skråle med på ”der er et yndigt land”, man får da myrepatter på hele kroppen.
Så var det ellers bare hjem på hotellet i bad og ud at spise, Jens og jeg var rigtig glad for vi skulle have vores favorit mad nemlig ”gratis mad og drikke”, Allan måtte jo sammen med Finn til lommerne, selv Hans Jørgen smed lidt i puljen.
Turen gik atter til Buffalo Grill, som vi jo kendt fra dagen før.
Vi bestilte 330 grams bøf med det hele og dessert en Bananasplit med mindst en liter flødeskum på toppen. Ned gled det hele, nogen fik noget øl mens Finn og jeg nappede et par vand til maden.
Så var det tid til at komme i seng.
Dag 3 (fredag)
Fredag skulle ingen i ilden så vi sov lidt længere i dag, helt til kl. 0745. vi fik lidt at spise og noget hygge snak om dagen i går, alle var glade og godt tilfredse med resultatet.
Ind til stævne og kigge lidt, og en god lang gåtur i Hagodange by, som for øvrigt var pisse kedelig og selvfølgelig havde alle forretninger lukket da vi var på rundtur. Troede kun siesta var noget man holdt om sommeren og ikke om vinteren, men de gør de, de dovne hunde..
Vi hyggede med en masse røverhistorier og jokes.
Tilbage på hotellet, vi havde bestemt at i aften ville vi have junkfood så vi smuttede på
McD. Herefter var der senge tid.
Dag 4 (lørdag)
I dag skulle Finn og Allan desværre hjem tidligt, vi havde lavet en aftale om afhentning kl 0730, men der kom ingen. Vi fik ringet rundt og endelig kom der en bus og hentede dem. Vi fik taget afsked med de to, det var svært for dem at tage hjem kunne man tydeligt se, der var vist antydning til en lille tårer i øjn krogen, sådan så vi andre det i hvert fald…
Problemet var så bare at den bus der hentede dem til lufthavnen var den der skulle have hentet os andre kl 0900.
Vi blev lidt stresset for min indvejning var kl 1000, med udstyrs tjek kl 0930. Til al held var der en venlig englænder i en meget lækker Range Rover der lige gad smutte os af sted.
Udstyrstjek gik hurtigt og smertefrit, den kvindelige dommer syntes dog min tricot var noget sexy og smilte sødt..
Indvejningen gik også hurtigt vejede ind på flotte 121,05, så det var perfekt. Skulle starte i anden gruppe hvilket jeg var glad for.
Opvarmningen gik som smurt, alt føltes let og rigtig godt, så det var vist dagen hvor den skulle have en over nakken,
meeeeeeeeeeeeeeeeeeen.
1 forsøg tabte jeg ind over hovedet
2 forsøg kunne jeg ikke trykke.
3 forsøg tog jeg slet ikke.
En rigtig øv dag.
BOOOOOM.
Hjem på hotellet med bagagen, i stormagasinet og hente en omgang øl, dette var dog dagens optur. 18 stk 0,5 liters gode øl til kun kr. 34, det er squ til at forstå.
Omklædning også til banketten. Banketten var en fesen omgang med meget snak og taler, for lidt mad. Det tog kun ca 5 timer at spise de 5 retter mad vi fik, rigtig fin fransk mad, men alt alt for lidt til voksne mennesker.
Vi blev hentet igen kl 24 og kørt tilbage på hotellet. Chaufføren vi kørte med for vild i byen så det tog rigtig lang tid, til stor morskab for alle i bussen. Det må squ ikke have været sjovt at være chauffør når der sidder 45 mere eller mindre fuld styrkeløftere i bussen og hujer og råber.
Dag 5 (søndag)
Hjemrejsedag.
En lang og træls tur hjem, men rigtig hyggeligt. Vi tog fra Hotellet kl 1330, efter at have siddet i et par timer og ventet på bussen. Vi kørte sammen med de herlige gutter fra
england.
Et par timers ventetid i lufthaven, og af sted kl 1810.
I København var der atter et par timer der skulle slås ihjel. Af sted mod Aalborg kl 2255.
Var hjemme i seng kl 0100.
Summu sumarum på denne tur:
DEN VAR RIGTIG FED.
Mange tak til: Jens ”Lange” Mosskov, Hans Jørgen ”sniksnak” Jørgensen,
Finn ”Gumle” Knudsen og Allan ”kindhest” Fuglsang, for en mega god tur til det Franske…
Med venlig hilsen
Jan ”Vagn” Vestergaard